
Idrætsmødets konference
Vi kridter banen op til vidensdeling og erfaringsudveksling for alle landets idrætsinteresserede i Aalborg Kongres & Kultur Center.


Version 22
Årets konference er bygget efter en lidt anderledes skabelon end tidligere - reelt i 2 x 3 halvlege hver dag på hver temabane. Startende med flere samlende semikeynotes, hvor temaerne ses på den store bane, inden der efterfølgende på den enkelte temabane, specialtrænes endnu dybere med debatter, talks og workshops med øje for fremtidens idrætsudvikling. Målet er at du på konferencen bliver involveret mere i spillet end tidligere.
Når konferencen slutter kan du gå direkte til enkeltstarten i DM i cykling, som afgøres lige udenfor AKKC, som et af de første af over 100 danske mesterskaber, der afgøres i forbindelse med den første DM-uge i historien.
Tag hele familien med til Aalborg i den første weekend af skolernes sommerferie - vi har masser at byde på og flere gode tilbud til dig og din familie i samarbejde med flere attraktioner og aktører i Nordjylland.